Universitetets egenkapital opgøres i forbindelse med årsrapporten (det eksterne regnskab) som en del af balancen, og universitetet har i juridisk og regnskabsmæssig forstand kun én egenkapital. Egenkapital er et regnskabsteknisk begreb, der defineres som forskellen mellem regnskabsmæssige aktiver og regnskabsmæssige forpligtigelser.
Universitetet har overordnet set behov for en egenkapital af en vis størrelse for at kunne planlægge for en længere periode, foretage investeringer og strategiske satsninger uden at belaste den daglige drift unødigt og alene have mulighed for at tage kortsigtede beslutninger. Egenkapitalen skal give universitetet sikkerhed og fleksibilitet i dets disponeringer, således at fokus flyttes fra det enkelte budgetårs driftsresultat til det længere sigte.
Universitetets bestyrelse besluttede på møde i oktober 2019, at AAU’s hidtidige soliditetsprincip for niveau af egenkapitalens størrelse (bunden egenkapital) skal erstattes af et indtægtsprincip med virkning fra og med regnskabsår 2020. Kravet om en bunden egenkapital, der mindst modsvares af en soliditetsgrad på 20, falder dermed bort. Fra og med regnskabsår 2020 skal den bundne egenkapital som minimum udgøre 8,5% af de eksterne indtægter i regnskabsåret. Bestyrelsen kan i senere budgetår revurdere procentsatsens størrelse under hensyntagen til AAU’s økonomiske situation og strategiske planer.