Kommunikationsydelser

INDKØB AF KommunikationsYDELSER VIA DYNAMISK INDKØBSSYSTEM

Indkøbsenheden har oprettet et dynamisk indkøbssystem for indkøb af kommunikationsydelser. Indkøbssystemet har til formål at lette indkøbet af kommunikationsydelser og samtidigt sikre, at AAU foretager indkøb i henhold til de udbudsretlige rammer og AAU’s indkøbspolitik.

Det dynamiske indkøbssystem indeholder 11 forskellige kategorier inden for kommunikationsydelser. Inden for de enkelte kategorier kan der foretages miniudbud blandt de leverandører der er godkendt på baggrund af krav til økonomisk og faglig formåen. Der optages løbende nye leverandører i systemet.

Her kan du se alle kategorier og leverandører samt læse mere om indkøbssystemet.

Ønsker du, at Udbud og Indkøb skal gennemføre et miniudbud via det dynamiske indkøbssystem, kan Udbudskonsulent
Mia Høyer Mikkelsen eller  Anne Kielgast Andersen kontaktes for nærmere.

Oversættelse, korrektur og sprogvask

AAU har indgået en aftale om levering af oversættelse, korrekturlæsning og sprogvask. Aftalen er indgået med Semantix, som har stor erfaring med at løse disse typer af opgaver for andre uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Aftalen løber fra den 1. august 2024 og er forpligtende at anvende, dvs. at aftalen skal anvendes medmindre der er tale om højt fagspecifikke tekster, hvis faglige niveau kræver særlig empirisk og teoretisk kendskab, som ikke kan løses af leverandøren.

Leverandøren har adgang til AAU’s sædvanlige terminologier for oversættelser. Såfremt der er behov for løbende eller gentagne beov for levering af ydelserne, kan dette med fordel aftales med leverandøren.

Følgende ydelser er omfattet af aftalen med de dertil angivne priser:

Ydelse Pris
Oversættelse  
Pris pr. ord 1,48 kr.
Tillæg pr. ord for hastesager 0,25 kr.
   
Korrekturlæsning  
Timepris 650 kr.
Tillæg til timepris for hastesager 0 kr.
   
Sprogvask  
Timepris 650 kr.
Tillæg til timepris for hastesager 0 kr.

Bestilling foretages ved kontakt til e-mail: semantix_aau-projects@semantix.com

Der skal i forbindelse med bestillingen oplyses følgende:

  • Service: oversættelse, korrektur, sprogvask eller øvrig ydelse
     
  • Målsprog (angiv også, hvis engelsk som målsprog ikke er britisk engelsk)

  • Målgruppe

  • Referencemateriale (f.eks. særlig terminologi, links, andet vi skal overholde og konsultere i oversættelsesprocessen)

  • Brief til oversætter (noget særligt, som vi skal tage hensyn til i oversættelsen – overvejelser, man ønsker synliggjort eller andet relevant)

  • EAN. nr.

  • Ønsket leveringstidspunkt

Leverandørens supporttid er 8-17 og kan ligeledes kontaktes på tlf. 78 799 799.

For ordre sendt til leverandøren inden kl. 12 på en arbejdsdag, skal der modtages en ordrebekræftelse samme arbejdsdag. Såfremt ordren afsendes efter kl. 12 på en arbejdsdag eller anden dag, skal bestilleren modtage en ordrebekræftelse den efterfølgende hverdag. I ordrebekræftelsen vil leveringstidspunkt fremgå.

Semantix tilbyder herudover en række tilvalgsydelser, som fremgår af pris- og leveringsbetingelser.
 

Kontakt Udbud og Indkøb for yderligere information om aftalen.

 

Øvrige kommunikationsydelser

AAU Kommunikation har indgået to periodekøbsaftaler som omfatter følgende kommunikationsydelser:

Aftale1           

Kommunikationsydelser indenfor udarbejdelse af kreative idéer (tekst og visualisering, f.eks. billede/video) baseret på AAU’s styrker i forbindelse med kommunikationsindsatser vedrørende universitetets uddannelser.

Aftalen er indgået med Primetime Kommunikation P/S
Aftale2 Cross media kommunikationsplanlægning, styring og eksekvering vedr. universitetets uddannelser.Ligeledes vedrører aftalen planlægning, styring og monitorering indenfor Google Search og søgemaskineoptimering (SEO).. Aftalen er indgået med Dentsu Danmark A/S

Aftalerne er eksklusive, hvilket betyder at aftalerne skal anvendes ved behov på den konkrete kommunikationsydelse.

AAU Kommunikation kan kontaktes vedrørende brug af aftalerne.