Tjenesterejseforsikring

Tjenesterejseforsikring

Skal du på tjenesterejse i udlandet så husk at få et forsikringskort med.

Kontakt den administrative medarbejder for tjenesterejseområdet for din enhed, for at få udleveret et forsikringskort, som du kan medbringe på din rejse og læs nærmere nedenfor, så du er klædt på i tilfældet af uheld.

Tjenesterejseforsikring på AAU er en del af statens selvforsikring, som administreres af Europæiske.

GEOGRAFISK OMRÅDE

Tjenesterejseforsikringen gælder kun for rejser til udlandet – herunder Grønland og Færøerne.

PERSONKREDS

Tjenesterejseforsikringen omfatter alle ansatte på AAU, samt den personkreds som er defineret i "Regler om tjenesterejseforsikring"

Rejser der er omfattet af tjenesterejseforsikringsordningen

Alle tjenesterejser til udlandet, hvor AAU helt eller delvist betaler rejsens udgifter, er omfattet af ordningen.

FORSIKRINGSKORT

Forinden en tjenesterejse påbegyndes, skal den rejsende have udleveret et forsikringskort, med påførte data, jf. Instruks for tjenesterejseforsikring. Sammen med forsikringskortet skal den rejsende have udleveret en skadevejledning, modtage information om Europæiske hotline om psykologisk rådgivning, samt om Voyager Information Portal.

FORSIKRINGSKORTET MÅ IKKE BRUGES TIL PRIVATE REJSER

Hvis en del af rejsen ikke er tjenestelig, kan der tegnes privat (dvs. for den ansattes egen regning) forsikring, f.eks. hos Europæiske via Europæiskes hjemmeside: www.europaeiske.dk

FORDELING AF FORSIKRINGSKORT

Forsikringskortene er fordelt til institutter, afdelinger, studienævn, AUB og yderligere kort kan rekvireres hos rejsekontoret.

Bemærk: ansatte på tjenesterejse uden rejsekontokort er også dækket af forsikringen. Kortet sikrer dog dokumentation overfor 3. mand. i tilfælde af ulykke, skade m.v.

ANMELDELSE AF SKADER

Anmeldelse af skader sker via Europæiskes hjemmeside under punket ”Anmeld skade”. I forbindelse med trin 4 i anmeldelsen – 4. Bekræftelse – sendes en mail til Rejsekontoret på: oea-rejsekontoret@adm.aau.dk, når Rejsekontoret har besvaret denne, vedhæftes den som bekræftelse.

HVAD DÆKKER TJENESTEREJSEFORSIKRINGEN?

Forsikringen dækker følgende:

  • sygdom og hjemtransport
  • lægelig fejlbehandling
  • sygeledsagelse/tilkaldelse
  • rejseafbrydelse
  • almindelig ulykkesforsikring
  • særlig ulykkesforsikring
  • bagageforsinkelse
  • bagage

FORSIKRINGER TEGNET FØR 1. JANUAR 2006

Forsikringer, hvortil der er betalt præmier for til den 1. januar 2006 eller senere, fortsætter på de da tegnede forsikringsvilkår.

Prioriteret medarbejderliste

Medarbejderlister er midlertidigt utilgængelige. Der arbejdes på en løsning. Indtil videre kan medarbejdere søges frem her: https://vbn.aau.dk/da/persons/

Instruks tjenesterejseforsikring
Supplement til rejseforsikring
relaterede links:
Link til rejsekontorets hjemmeside